Agnetha får Olfert

Jeg ville altid være hende den lyse i ABBA. Så måtte Lone være Frida. Hende der ikke var så køn. Og som havde en kæreste med fuldskæg. 

Vi kyssede meget med vores mænner, Benny og Bjørn, når vi lå der i gummistøvler på hver vores kolde træbænk i Lones legehus og omfavnede os selv. 

Det skete, at Frida rejste sig fra bænken og trampede hidsigt i trægulvet; Bjørns skæg kradsede. 

Agnetha vidste godt, hvad hun var ude på. Hun ville være lys. 

Men Lone var født mørkhåret, og jeg blond, og i øvrigt var hun et år yngre end mig, så jeg kunne ikke se, at der var mere at snakke om. Punktum.

Det blev heller ikke diskuteret, at det var Frida, der måtte trampe i pedalerne og Agnetha, der sad bagpå Fridas røde SCO cykel, når de skulle i Center Kiosken og købe Shake og Jenka til Bjørn og Benny. 

Når solen bagte, cyklede Frida som regel bare i shorts og en lille stribet bikini-top i frotté. Men ikke så længe. For når Agnetha spottede en cyklist eller en hundelufter komme i mod dem, hev Agnetha fat i Fridas bikini-strop og trak til - lige før cyklisten eller hundelufteren passerede. 

Toppen blafrede op om halsen på Frida. Hun skreg i vilden sky, cyklen slingrede, og Agnetha lo, så de væltede om i rabatten.

Agnetha lo ikke længere, når hun kom hjem, og en 'søsken' lå på lur med en Olfert, der kunne mærkes. Da skreg hun i vilden sky.