(Scene 1 kan findes i blog-arkivet, marts 2014)
Lidt inden min mor var smigret, og jeg var i havn:
Min mor skulle ikke møde nogen bestemt filejs til festen i Forsamlingshuset den aften, hun mødte far, der hed Anton. Eller Andon, som min mor har udtalt det lige siden. Det var bare sådan; hvor der var fest, der var min mor. Så meget, at mormor, stram i masken, truede sin tøjlesløse datter med et sæt sylespidse strikkepinde og meddelte, at "nu skulle hun sørme til at sidde med noget håndarbejde i stedet for al den renden".
Jeg skulle møde en bestemt filejs på Roskilde. En flirt af en glaspuster med viltert hår og magre kinder, der henkastet havde opfordret mig til at komme til urinstøvets land. Skulle ellers overhovedet ikke have været afsted, men trods det meget henkastede, pakkede jeg spontant en let trus og et TREO-rør og arriverede forventningsfuldt.
Ringede til kunstneren: "Så er jeg her", og spurgte som Lecia, spørger sin Laban: "hvor skal vi sove i nat?". Han tabte fuldstændig pusten, og jeg hverken så eller hørte fra ham siden.
Med mor på bagsædet og harmonika-toner fra Kalles Trio i hjertet, gassede Andon op i højeste potens, og i den bælgmørke nat, kørte han mor hjem til de ventende og slebne strikkepinde. De skulle ikke komme til at vente så meget længere.
Stivede min selvrespekt af med en TREO og stavrede ud over markerne. Med lidt hjælp fra oven? og en nabo, landede jeg lige lukt i en lejr med ti fuldvoksne og ikke spor henkastede nordmænd. Jeg lagde mig i støvet. Tog 20 armbøjninger. Og så var de imponeret.
Fortsættes ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar