Første gang jeg skrev om min opvækst i en stor børneflok var i 2002, da Kristeligt Dagblad annoncerede en kronik-konkurrence med titlen 'Mit livs vej'. Dagbladet skrev:
Alle veje fører til Rom, plejer man at sige, selv om vi alle ved, at det sjældent er tilfældet. Men ikke desto mindre betyder veje meget for os alle, både i bogstavelig og overført forstand. De fleste af os bor eller voksede op på en vej, der har været med til at præge os. Eller vi er på et eller andet tidspunkt slået ind på en vej, som siden hen har været med til at forme vores identitet.
Jeg deltog med kroniken 'Tumult på Niels Ebbesensvej'.
Indledningen lød sådan her:
Hver gang jeg besøger min mor og far, som stadig bor i den by, hvor jeg er vokset op, får jeg flashbacks til min barndom. Tankerne tuner sig altid ind på 1970´erne og 1980´erne, til et lille gult parcelhus på Niels Ebbesensvej. Fra jeg var fem år, til jeg var 12 år, boede mine fire store søskende, min mor, far og jeg på 120 kvadratmeter. Det var en trang tid - pladsmæssigt - og privat.
Man kan læse hele kroniken her:
http://w se atww.kristeligt-dagblad.dk/artikel/177726:Debat--Tumult-paa-Niels-Ebbesensvej
NB. En lidt nuttet version af min opvækst; bevidst om modtager og målgruppe ... ville jo gerne vinde det der gavekort på 10.000 kr.
Hvem der vandt konkurrencen? Det gjorde en præst da :-)
Indrømmet. Det er med blandede følelser og med semi-splittet sind, at jeg kaster mig ud som blogger (fra Vejlefjordbroen) og ud i et socialt medieret vand fyldt med samtids-selvsnakkere og selfies ... blot for at publicere en masse ligegyldigt bullshit?
For det siger, livsstilsekspert Christina Feldthaus i Poli (artikel om privatliv 24/1-14), at det meste er. "Ligegyldigt bullshit" der formodentlig burde forblive privat, men som bliver offentligt.
Og af frygt for at blive en bullshit blogger har jeg virkelig gjort et forsøg på at klemme min introverte side ind foran min ekstroverte (narcissistiske) og modstå trangen til at blogge, til at joine den "selviscenesættende glansbilledoverenskomst", hvor grimheder som rødvinsforfald, partneruduelighed og andre eksistentielle kriser IKKE bliver flashet ... måske kan jeg rent faktisk ændre på det? Ingen billeder af glans(!) fra min privatsfære og hjemlige matrikel.
Tænker at nu hvor beslutningen er taget, nu hvor behovet var for stort, nu hvor bugen er blottet, så kan jeg kun håbe på at blive en rimeligvis begavet blogger fremfor en bullshittet og bedugget.
Blog u never know ...?
